Vores arbejdsområder

Vi udfører alle typer maleropgaver, ingen opgave er for stor eller for lille.

Alt arbejde udføres med meget faglig stolthed, og jeg sætter en ære i at vi udfører et godt og pænt stykke arbejde. Desuden er jeg opmærksom på, vigtigheden i detaljen, for at opnå et pænt resultat.

Indendørs malerarbejde

Indendørs malerarbejde kan udføres hele året. Vi udfører alle former for indendørs malerarbejde, lige fra malerbehandling af en dørkarm til en total renovering af et rum eller flere. Vi hjælper gerne med råd og vejledning, hvis der skal udskiftes vægbeklædning eller hvis du er i tvivl om hvilken farve du skal vælge. Se udvalgte referencer.

  • Opfriskning med 1 x maling af lofter og vægge
  • Total renovering, med afrensning af eksisterende vægbeklædning, spartning, opsætning af ny vægbeklædning og maling af vægge, lofter og fodpaneler, gerichter og dører/vinduer
  • Opsætning af tapet
  • Malerarbejde ved nyopført bolig

Komplet maleropgave, gulv, vægge og loft.

Udendørs malerarbejde

Udendørs malerarbejde er med til at vedligeholde dit træværk og din facade. Med den rigtige malerbehandling, kan levetiden på dine vinduer, dører, udhæng og anden udvendigt træværk forlænges betydeligt.

Udover at forlænge levetiden på dit træværk, har maling også den behagelige sidegevinst, at det forskønner udseendet, også på en pudset eller filset facade, og er med til at give et godt indtryk. Endvidere har det den fordel, at du har mulighed for at ændre på udseendet af dit hus ved at vælge en anden farve, på samme måde som du kan gøre indendørs. Tag os med på råd næste gang du skal have malet udendørs.

  • Maling af vinduer og dører
  • Maling af facade, træ, mursten eller filset/pudset
  • Afrensning af grafiti
  • Maling af plankeværk, stakit o. lign.
  • Forårsklargøring af træterrasse
  • Maling af havemøbler, legehus o. lign. ​ ​

Med korrekt malerbehandling forlænges levetiden på husfacaden.

Opsætning af tapet og fotostat

Du kan vælge mellem et hav af fortrykte mønstre og figurer eller hvorfor ikke få lavet en helt unik fotostat ud fra et feriebillede, et billede af børnene, firma logo, jeres produkter eller præcis det, du mener vil sætte prikken over i'et der hvor du er. - ja, det er kun fantasien der sætter grænser.Tag os med på råd, vi hjælper dig gerne i hele processen.

Unik dekoration
Fotostater og tapeter er de seneste par år blevet et meget populært alternativ til tapeter og anden vægbeklædning og maling - og det er der en god grund til. Med fotostat og tapet, er det nemlig muligt at sætte sit eget personlige præg på væggene, uanset hvilken stil, følelse eller tema du ønsker at understrege.

​En fotostat eller et tapet kan skabe alt fra en rå og chik storbystemning med et beton- eller murstens mønster til en farverig og fantasifuld inspiration på børneværelset med en animeret og smuk dekoration eller udklip fra en Disney-film.

Et fejlfrit og smukt resultat
Med vores mangeårige erfaring i branchen kan vi opsætte fotostater med et smukt og fejlfrit resultat. Vi sørger for, at væggen er glat og jævn inden opsætning, og opsætter fotostaten præcist, lige og uden lufthuller. ​

Vi kan naturligvis også vejlede og rådgive dig i det helt rigtige valg af fotostat, så du får præcis det udtryk, du ønsker. Vi anbefaler, at der kun opsættes fotostat på én væg i et rum, da det ellers kan skabe et forvirrende udtryk, ligesom vi anbefaler alle vores kunder at være opmærksomme på kvaliteten af fotostaten, altid hænger sammen med prisen. ​

Smuk fotostat på væggen, ændre hele rummets personlighed.

Med os som din samarbejdspartner er du garanteret, at forarbejdet er udført korrekt, at samlinger og overgange er pæne, og at du får den smukkeste finish med et flot resultat.

Hos Malerfirmaet Friis-Mortensen, har vi stor erfaring og ekspertise inden for opsætning af fotostater og tapeter. ​ Kontakt os på telefon: 26 23 60 52 eller send os en besked, hvis du ønsker professionel hjælp til opsætning af fotostat.

Specielle maleropgaver

Ud over de traditionelle maleropgaver, har vi også erfaring med brandhæmmende maling ved flugtveje samt bærende konstruktioner, derved forlænges tiden til at komme ud i tilfælde af brand.

Træ udsættes ved brand for en forkulningsproces, som reducerer konstruktionens bæreevne. For at forlænge den kan konstruktionen med fordel brandbeskyttes med brandhæmmende maling og derved opfylde kravet i den givende brandtekniske klasse.

Den brandhæmmende maling kan fås både som hvid eller transparent.Derudover kan vi tilbyde malerbehandling af beton- og trægulve med slidstærk heldækkende maling, både til private og erhverv.

Vi har desuden gode erfaringer med malerbehandling af vægge i fugtige kældre med henblik på at skabe et bedre indeklima. Kontakt os for yderligere information.

Synlige hanebånd malerbehandlet med brandhæmmende maling.